tirsdag den 27. november 2012

"Ungdommen nu til dags"

På trods af at det er min egen generation, tænker jeg tit” Ungdommen nu til dags”. Jeg kan godt forstå samfundet er presset, for der er flere og flere unge der ikke bliver til noget men vælger at nasse på samfundet i stedet. De er vokset op med et samfund som oprindeligt var til for at støtte de svage og dem der ikke kan klare sig selv, men i dag afslutter man ikke engang folkeskolen, man dropper ud år forinden for at lave ingenting. Samfundet er der jo, det er bare at udfylde et skema og så får man penge ind ad døren for at hygge sig med vennerne. Der er mange der tiltales af produktionsskolerne, hvilket man skulle mene var en god ting ”for så laver de unge jo noget, de går ikke bare derhjemme og glor”, men det er da også kun for pengenes skyld, for faglig viden er der ikke meget af. De fleste jeg kender, der har tilbragt tid på en produktionsskole, gjorde det kun for pengenes skyld. De brugte undervisningstimerne på at spille kort eller surfe på internettet.
I dag er der ingen der er blevet opdraget med at man skal yde for at kunne nyde, nej de har haft en sølvske i munden siden de blev født. Mange forældre fokuserer i dag på at give deres børn alt det de andre har, ”mit barn skal da ikke føle sig udenfor eller risikere at blive mobbet fordi hun ikke har fået det samme som hendes veninde”. De materielle ting kommer før opdragelsen og dette gavner ingen i sidste ende. Kommer opdragelsen i sidste række, får de unge sig et kraftigt chok når deres forældre en dag dør og de skal klare sig selv – dette fænomen, ”at klare sig selv”, har de aldrig stiftet bekendtskab med for deres forældre har altid været der til at klare problemerne for dem, så de selv kunne fokusere på at have det sjovt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar