"Ungdommen nu til dags"

På trods af at det er min egen generation, tænker jeg tit” Ungdommen nu til dags”. Jeg kan godt forstå samfundet er presset, for der er flere og flere unge der ikke bliver til noget men vælger at nasse på samfundet i stedet. De er vokset op med et samfund som oprindeligt var til for at støtte de svage og dem der ikke kan klare sig selv, men i dag afslutter man ikke engang folkeskolen, man dropper ud år forinden for at lave ingenting. Samfundet er der jo, det er bare at udfylde et skema og så får man penge ind ad døren for at hygge sig med vennerne. Der er mange der tiltales af produktionsskolerne, hvilket man skulle mene var en god ting ”for så laver de unge jo noget, de går ikke bare derhjemme og glor”, men det er da også kun for pengenes skyld, for faglig viden er der ikke meget af. De fleste jeg kender, der har tilbragt tid på en produktionsskole, gjorde det kun for pengenes skyld. De brugte undervisningstimerne på at spille kort eller surfe på internettet.
I dag er der ingen der er blevet opdraget med at man skal yde for at kunne nyde, nej de har haft en sølvske i munden siden de blev født. Mange forældre fokuserer i dag på at give deres børn alt det de andre har, ”mit barn skal da ikke føle sig udenfor eller risikere at blive mobbet fordi hun ikke har fået det samme som hendes veninde”. De materielle ting kommer før opdragelsen og dette gavner ingen i sidste ende. Kommer opdragelsen i sidste række, får de unge sig et kraftigt chok når deres forældre en dag dør og de skal klare sig selv – dette fænomen, ”at klare sig selv”, har de aldrig stiftet bekendtskab med for deres forældre har altid været der til at klare problemerne for dem, så de selv kunne fokusere på at have det sjovt.

Kom nu ind i kampen

På onsdag d. 28/11 mødes Brøndby og FCK i den danske Landspokalturnering. Førhen var dette et derby med fyldte stadions, men i dag er der langt fra lige så mange tilskuere. Dette skyldes bl.a. uro og ballade mellem Brøndby og FCK fans og som konsekvens af dette har politiet valgt at sige, at udeholdet kun må have fans med i begrænset antal, på hjemmeholdets stadion. Dette synes jeg er en ærgerlig tendens, for det bliver ødelagt for alle de gode fans, der synger og ikke laver ballade. Og uden sang og råb er det altså ikke det samme at være på stadion. Politiet burde i stedet gå ind og gøre en indsats for at stoppe de personer, der ikke fatter at opføre sig ordentligt, i stedet for at det går ud over alle. Og så kan jeg kun sige til alle de idioter der ikke kan finde ud af at fungere i samfundet, at de må finde deres respekt overfor de "gode" fans frem, for ellers bliver det hele ødelagt, for politiet magter ikke at gøre noget ordentligt ved problemet. Og så forstår jeg ikke hvorfor at de hardcore fans, hvilke politiet og sikkerhedsfolkene udmærket ved hvem er, ikke bliver tjekket i hoved og røv for romerlys og andet festivitas, som de kan ødelægge en kamp med. Jo det er da flot, men helt ærligt inkarnerede Brøndby og FCK fans, men kan sagtens lave god stemning, uden romerlys, slåskampe og andre ting man ikke må..

Hvorfor dyresex og incest skal være lovligt

Hvorfor dyresex burde forblive med at være lovligt og incest burde være lovligt

I Danmark er dyresex tilladt, selvom mange er imod det. Men hvis man tænker over det giver det egentlig forholdsvis god mening. I loven står der at dyresex er tilladt så længe dyret ikke lider overlast. Hvordan man vil kontrollere om det bliver overholdt eller ej, er ikke noget jeg vil ind på i dette oplæg. Det jeg vil ind på er hvorfor det er i orden. Mennesket har gjort sig til hærsker og den race der står øverst i fødekæden. Vi har i flere 1000 år brugt dyr som vores slaver, som vores ejendom. Vi har handlet med dyrene frit og behandlet dem som vi ville. I nyere tid har dyrene fået rettigheder så som ”at de skal behandles ordenligt”, men de er stadig vores slaver. De spiser når vi mener de skal spise, sover når vi mener de skal sove og de har egentligt ikke rigtig noget at skulle have sagt. Mange vil påstå at sådan er det ikke fordi at de behandler deres dyr godt, men det ændrer ikke på at de stadig er slaver. Der var jo også slaveejere der behandlere deres negere godt dengang den slags var tilladt. Vi bestemmer også hvornår dyret skal dø. Hvis dyret er skadet er det almen praksis at aflive det, da det vil koste for mange penge at holde liv i dem, og man vil hellere have at de ikke lider en ”smerte fuld død”. Det er heller ikke helt unormalt at se at killinger der ikke kan gives/sælges væk bliver druknet. Altså for at opsummere vi har kontrol over hvornår dyrene skal leve og hvornår de skal dø. Når man tænker på at vi har kontrol over deres liv på en sådan måde, virker det også naturligt at vi skal have lov til at dyrke sex med dem hvis vi lyster. Især hvis de ikke lider overlast. Når vi så har etableret at det er okay (og lovligt i Danmark) at have sex med dyr, så kommer det næste punkt på programmet: Burde der være nogle mennesker, som det ikke skal være lovligt at have sex med? Hvis man acceptere at dyresex er okay, må man jo også acceptere at man må have sex med alle voksne mennesker. Derfor må man også acceptere at incest er i orden ”så længe ingen lider overlast”. Med andre ord at begge partnere er over den seksuelle lavalder. Når folk bruger argumentet at der kan opstå deforme børn åbner det op for debatten om folk med genetisk arvlige sygdomme såsom AIDS og kromosomfejl må få børn, for hvis det er tilladt for dem burde det også være tilladt for folk der dyrker incest. En simpel løsning på problemet vil kunne være prævention. For at opsummere: Dyresex burde forblive tilladt fordi vi har fuldt kontrol over deres liv, og incest burde også være tilladt da der intet er i vejen med det og det giver ikke mening at må have sex med dyr, men ikke mennesker.

Bordeauxrøde biler og navlepilleri

I de sidste par uger, har mediebilledet været fyldt med heksejagten på en hvis ejer af en bordeauxrød bil. Denne nyhed har endda noget ud til mig til mig hvilket siger en del om hvor hed denne historie er i den mellemmenneskelige debat. Den pædofile mand, som stadig er på frifod, er i mediernes lys og i folkets munde blevet gjort til noget mere. I stedet for at forholde sig til de egentlige gerninger, gør medierne et nummer ud af at fremmedgøre og fjendtlig gøre denne mand. Og folk sluger det råt! Hvor ab surt det end må lyde elsker de det onde, det dumme og alle de andre dødsynder. Sager som denne har altid været behandlet i nyhederne, men tidligere med en anden tilgang. Før i tiden blev de behandlet som forbrydere, de blev fanget, sat for retten og dømt for deres ugerninger. I et samarbejde mellem medierne og befolkningen udråbes forbrydere, af denne karakter, til monstre. Denne udvikling hænger sammen reality-genrens opblomstring på tv og en øget dramatisering af mediebilledet. Der er ikke langt mellem at gøre en dum person til grin for befolkningen, og gøre en kriminel til et monster da det er samme følelser der vækkes frem i os seere. Som mennesker giver vi os nemlig lov til at stille os ukritisk over for os selv, ved synet af det hæslige. Derved bliver vi nemlig bekræftet i at vores egne værdier og præstationer utvetydigt er de bedste.

Vi har i mange år snakket om, at olie ikke er godt for miljøet og at det snart slipper op. De forskellige ledere i verden vil stadigvæk ikke gøre det nemmere, at få og beholde vedvarende energi, for eks. i Danmark har regeringen nu lagt en afgift på solceller, og man må ikke længere bevare den energi man har sparet op i løbet af sommeren, hvilket gør det dyrt for solcelle-ejere. Regeringen gør det sikkert så de kan får penge ind, som vil løfte krisen en smule, men der er ikke så mange folk, der vil købe solceller nu, fordi det er blevet for dyrt. 

Jeg vil dog indrømme, at vi har mere vedvarende energi i dag end i har haft før, men vi er stadig for afhængige af olie, og det vil vi nok også være i den nærmeste fremtid. Det mest bekymrende er nok hvad der vil ske, når olien slipper op. Vil vi gå helt amok eller vil vi være parat til det. 

reality-tv

Hvorfor er der så meget reality-tv i fjernsynet. Der eksisterer åbenbart en kæmpe folkeskære, som synes det er vildt fedt at høre om, folk der går rundt og køber ”spændende” skråt, folk der fisker (efter tun), folk der graver efter guld… I det hele taget folk der går rundt og foretager sig ting, som egentligt er røvkedelige. Fair nok, de er squ ret store og imponerende de tunfisk, når de bliver trukket op af vandet og vejet, men der er jo ingen der, vil se afsnit efter afsnit, hvis det kun var synet af en fisk, det handlede om. Programmet handler ikke kun om fisken, der er mere på spil. De konflikter der finder sted mellem indbyrdes mellem individerne og de følelser de udtrykker, det er hvad alle reality-programmer er bygget op om. Det folk lader sig bespise med er intet andet end følelser. Men hvordan kan man det? Især når det er så indlysende, hvor opstillede disse følelser så ofte er. Det er jo ikke en dokumentar-genre, og de folk, der indgår, er også interesseret i at lave interessant tv - at have alle de interessante følelser på ydersiden hele tiden. Konstant bliver de udspurgt om, hvordan de følte i den situation, så vi for serveret deres tanker og følelser sammen med billederne. Ren guf på en ellers indholdsløs eftermiddag på sofaen foran fjernsynet. Men hvorfor? Hvordan kan man bare acceptere de konstruerede situationer, acceptere det som var det ægte? Hvorfor kan folk ikke gennemskue, at det bare er folk, der fanger fisk?

Ufortjent offer for fordomme

Vi lever i Danmark i et ganske fredeligt og relativt tolerant samfund. Heldigvis. Derfor gør det virelig ondt at høre, når folk bliver udsat for fordomme - når de ikke fortjener det. Jeg har en holdkammerat, der var kommet galt af sted i fodboldkamp, hvor han i en duel havde næsen lidt for langt fremme. Min holdkammerat tog derfor til lægen for at få sit snudeskaft til eftersyn. Min holdkammerat har bosniske rødder, men har boet i Danmark i hele sit liv. Han behersker sproget. Er fuldt ud integreret og er en rigtig god dreng. Derfor blev jeg mildest talt oprørt, da jeg hørte om hans besøg ved lægen. Da han kommer en til lægen, vil han give denne hånden. Lægen ignorerer tydeligvis dette og kigger i min holdkammerats journal, og konstaterer, at han har slået næsen til fodbold, for så at spørge, om han har været oppe og slås. Det siger min holdkammerat nej til, da dette jo ikke er tilfældet. Lægen virker imidlertid ikke overbevist. Da konsultationen er ved at være ovre forsøger min holdkammerat igen at give hånden. Lægen lægger denne gang an til et håndtryk, men afviger i sidste sekund. Konsultationen er slut. Min kammerat er en lille smule forundret over denne behandling ved lægen, og da han berettede om episoden, var dette fuldt ud forståligt. Min opfordring er, at det simpelthen ikke er i orden at lade mennesker være ofre for fordomme på denne måde, når de på ingen måde har gjort sig fortjent til det. 

Ligestilling?

Ligestilling mig i røven...

Rødstrømpe bevægelsen døde åbenbart ikke efter kvinderne fik deres rettigheder. Nej, nu vil de sku også have hævn, og det er på alle områder.

Der har eksempelvis været stor debat om hvorvidt prostitution skulle være lovligt eller ej. Og så sidder alle rødstrømperne og nypuritanerne skælder ud over mændene, som vælger at gå til prostitueret. De hævder at det er mænds skyld at kvinder ender med at sælge deres krop, fordi at de gør dem til et sex objekt. De siger også at det er forkert, fordi at uanset om de vælger prostitution frivilligt eller ej, så findes der ikke den lykkelige luder. Og der er måske meget muligt, men der findes sku da heller ikke den lykkelige kommunal arbejder.

Noget andet er deres evindelige snak om lige stilling på arbejdsmarkedet, hvor kvinder skal sidde i bestyrelser og jeg ved ikke hvad. Men samtidig med skider man på manden, når det kommer til familien. Eksempelvis kan kvinder godt adoptere alene, men det kan en mand ikke. Lige såvel ender største dellen af alle skilsmissesager, med at moderen for forældre myndigheden, for "kvinder er jo bedre til at passe børn". Men hvis det er sådan, så burde det jo kun være mænd der måtte lede firmaer og organisationer med mere, for "mænd er bedre til at lede". Der er i hvert fald lige så meget  sandhed over det udsagn, som der er over, det med børnene.

Men næ nej, vi skal ikke have ligestilling for både mænd og kvinder her i landet. Nej! Kvinder skal have det bedre end mænd!

Og nej jeg er ikke mandschauvinist, men ligestilling går altså begge veje.

Den hårde tone i den offentlige debat

I gennem de sidste år har sproget fået en mere hård tone så hård at Call me er kommet med sin kampagne ”Tal ordentligt – Det koster ikke noget”. Denne hårde tone kan da også mærkes i den offentlige debat, hvor der bliver kastet mudder i alle retninger og i alle former! Enhedslisten bliver beskyldt for at være økonomisk ignorante, og Dansk Folkeparti for værende glødende racister. 

Nu skal jeg ikke udtale mig om hvorvidt nogle af udsagnene er korrekte, men er det virkelig nødvendigt at bruge så hård en tone i den offentlige debat? Når politikere omtaler andre partier en deres eget på den måde, kan der så virkelige være tale om en seriøs og væsentlig debat? For eksempel sagde Nadeem Farooq, De Radikales skatteordfører: ” Nu ved jeg jo, at Enhedslistens forstand på økonomi er lige så forbigående som den danske sommer”, hvilket jo, efter min mening, ikke hører til i en debat mellem voksne, og slet ikke mellem partier! Politikere virker på den måde mere som 10-årige børn med et hysterisk anfald, end voksne mennesker man skal tage seriøst. 

Kan vi lige få kammertonen!

Et presserende problem

Danmark føles efterhånden som et land der er out of touch, med den tid vi lever i. Vi har nu igennem mange årtier kæmpet en umulig kamp, nemlig kampen mod marihuana. Hvert år udføres et kæmpe Sisyfosarbejde, og spildes millioner af danske skattekroner på at kæmpe en kamp mod en naturligt groende plante, hvis medicinske egenskaber har været både kendt, og brugt, i mange tusind år. Konsekvenserne af denne konservative og tabuplagede politik er et kæmpe sortbørsmarked, hvor indvandrebander, rockere og andre kriminelle har deres største indtægt. Dette marked er også grundlag for grov vold når der kæmpes om områderne, og flere uskyldige mennesker har, måtte lade livet som den direkte årsag der af. Fjernede man i stedet denne forældede lov og legaliserede marihuana ville vi alle nyde godt af de fordele det bringer med sig. Vi ville få mindre bandekriminalitet, da markedet nu ville være udtømt. Vi ville kunne forhindre at mindreårige så let som ingenting kunne skaffe et produkt som ikke er kvalitets testet på nogle måder, samt tillader myndige, ansvarlige mennesker at skaffe det uden at skulle befinde sig i kriminelle miljøer. Sidst men ikke mindst er der den kæmpe økonomiske gevinst, der kommer når man stopper med at tilføre politiet midler til at bekæmpe brugen, de mange ekstra pladser i fængsler, institutioner og lignende, samt en beskatning af stoffet på samme måde som vi gør med alkohol i dag. Selv et typisk konservativt land som USA har her fornylig legaliseret det i to stater, og jeg ser det som en skam at Danmark ikke var først.

Valg af uddannelse

Nu står jeg her som 3.g’er, jeg har hele mit liv været overbevist om hvad jeg ville være, men nu er tvivlen kommet. Det er lidt skræmmende nu at skulle vælge hvad du vil med resten af dit liv, som 18-årig skal du vælge hvordan de næste 70 år skal foregå. Ja man får en masse informationer og ja man har mulighed for at snakke med en studieleder, men informationerne er ofte så mange og man får dem på samme tid, så det bliver uoverskueligt.
Der er så mange jobs som virker interessante, men er det noget som er interessant nok til at man vil bruge måske 20-30 år på det, og vil denne interesse fortsætte?
Og det er ikke kun at vælge hvad du vil læse, du skal også finde ud af hvor og hvornår. For hvad med et sabbatår, og hvad skal det bruges på? At skulle rejse ligger ligetil, men herefter skal man finde ud af hvorhen, og hvad man skal lave på denne rejse, man kan vælge at kombinere en rejse med frivilligt arbejde, hvilket vil se godt ud på CV’et, eller man kan tage en rygsæk på og rejse rundt og se hvor man ender. Mulighederne er mange, og hvor har man alt for lidt tid til at prøve ens muligheder!

Død over tørklæderne!

Efterhånden møder man anden generations indvandrerne alle steder i bylivet, og det er der i og for sig ikke noget galt i, men når de så ifører sig det evindelig grimme tørklæde, bliver det for meget. Hvad er meningen med at dække sit ansigt til? Med mindre man selvfølgelig vil røve en bank eller begå indbrud. Der står ikke engang noget om, at de skal gøre det i Koranen. Det er en eller anden syg ide, en af dem har fundet på, og så er det blevet en hver mands eje. Hver gang man forlader sit hjem og tager på indkøb i byen, skal man mindes om hvor mange der egentlig er kommet til Danmark de seneste år. Hvis de bare ville blive ordentlig integreret ville dette indlæg ikke være nødvendigt, men det er så ikke tilfældet. Hvad skulle der være galt i, at man ser deres ansigt? Hvis det skulle blive tilfældet ville det nok ikke være lig med døden. Hvis jeg blev sat til at gå med sådant et tørklæde eller burka, ville jeg falde om eller dø. Det må være meget irriterende hele tiden man skal uden for en dør at skulle stå og iføre sig denne evindelige grimme beklædningsdel. Så fjern det dog, det ville gøre livet meget lettere.

Citronmåner og Citroen Saxo

Gamle folk der ikke kan køre bil, dem bryder jeg mig ikke om! Friske unge mennesker skal testes i hoved og røv. Men gamle mænd der tøffer rundt i deres rådne søndagsspande, og spilder mit liv, de kan lovligt trille rundt i deres egen citronmånekoger og ødelægge mit gode humør, uden at blive testet, for om de er i stand til at føre deres bordeauxrøde Citroen Saxo. Der burde, når man fik en hvis alder, kommer en form for test af deres kunnen i trafikken. Jeg er godt klar over at man i dag skal have fornyet sit kørekort når man fylder 70 år, men dette system virker tydeligvis ikke. Jeg støder stadig ofte på disse omtågede ældre mennesker der forveksler ringe torv med en parkeringsplads, der kører 70 km/t på motorvejen eller ikke overholder sine viepligter. Send citronmånetropperne væk fra vejen, og hjem foran Dallas i dårligste sendetid!

Hav en god dag!

Den farlige mand i den røde bil

Som alle andre i denne tid vil jeg berøre sagen fra Fyn - overgrebsmanden i den røde bil. Min tilgang vil dog en kende anderledes. For det er formodentligt ikke til debat, hvorledes hans gerninger er forfærdelige, grusomme, og vi burde alle væmmes ved hans gerninger.

 Men i mit lokalsamfund er sagen på alles læber, hvilket jeg på sin vis forstår, da det ér tæt på. Men verdenen går også videre, og at man bringer, måske, lettere problematikker i samtale, burde ikke få folk til at se skævt på én. Men det er realitet. Folk finder det usympatisk, at man ser på en eventuel røveri-situation med gru. For det er jo ingenting i forhold til denne pædofili-sag, krænkelses-sag!?

Men mit problem ligger i den øgede hype omkring netop dette emne. For disse ulækre hændelser har altid fundet sted, og vil formodentligt også finde sted fremover. Og ja, sagen er grum, men det er de alle. Og vi bør altid passe ekstra på vore børn, og vi bør altid være på vagt. Det er ikke værre, blot fordi det er publiceret i diverse medier. Jeg vil ikke feje sagen under gulvtæppet, og ej heller bagatellisere sagen, men jeg mener at livet bør kunne gå videre. Og at ikke alt skal afspejle sagen, eller være en afspejling af sagen.

Til slut vil jeg gerne sende mine tanker til først og fremmest de piger som er blevet krænket i denne konkrete sag, men også alle andre der forulempes el. krænkes på anden vis. Men folkens, lad ikke livet gå i stå.

- Johanne Schøtt Hansen

Er fængselsstraffene for milde eller for hårde i Danmark?
Det er et spørgsmål som kan være utroligt svært at give et svar på, da mange straffes "hårdhed" er et spørgsmål om mening og holdning. Der er jo også en grænse for hvad man kan byde et andet menneske i form af en straf, i forhold til hvor meget skade den begået forbrydelse har gjort. Der er også grænser for, hvor meget et menneske kan klare, både fysisk og psykisk, og det skal man også som strafudgiver tage stilling til. Hvis vi skal tage et hurtigt kig på hvordan en straf kan være for mild i forhold til den skade forbrydelsen som skal straffes har forvoldt, kan vi jo kigge på Breivik sagen. Her blev straffen 21 år i fængsel, og spørger du mig er det alt alt... ALT for lidt. Mange appellere for dødsstraf, som er anset for den hårdeste straf, men dette er ikke godt nok! Han skulle kastes i et homoseksuelt fængsel til livstid (ikke de 16 år som "livstid" dækker over i Danmark) men ind til han dør. Hvorfor et homoseksuelt fængsel spørger du? Fordi dér kan han blive voldtaget hver eneste dag, og det må i mine øjne være den ultimative straf.

Så ja, i nogle tilfælde kan straffe være for milde, men man skal også passe på, at man ikke går for vidt... og nej det er ikke at gå for vidt at give Breivik denne straf.

Unge under pres

Vi skal, så længe vi lever, træffe en masse valg, det kan være alt fra, hvad vi skal have og spise til aftensmad, til om vi skal giftes eller ej. Et valg som bringer store kvaler for mange unge mennesker, er valg af uddannelse, helt fra syvende klasse bliver man som elev tudet ørene fulde om, hvor vigtigt det er, at vi allerede nu overvejer hvad vi vil med vores liv, hvad vil vi arbejde med, og hvad kræver det så af os. Efter grundskolen står mange, og skal træffe et valg, som de kommer til at hænge på resten af deres liv, gymnasium eller teknisk skole? HHX eller produktionsskolen? For mange er dette helt uoverskueligt. Hvilke fordele og begrænsninger der er, ved det valg vi træffer, er ikke altid til at gennemskue, og det valg har indflydelse på vores muligheder for videre uddannelse, og for at komme til at arbejde med det, som vi går og drømmer om. Men hvor mange mennesker er i stand til at beslutte det, når de står som 16, 17 eller 18 årig, og har tusind andre ting på hjernen? Jeg tror at alle kunne have brug for lidt mere tid og ro, til at finde ud af hvem de er, og hvad de vil. Give us a break!

Cecilie Grosbøll Simonsen  

Det er nemmere at dømme football end fodbold!
Kender i det, når man lørdag eftermiddag har sat sig med en kold drik, for at se en fodboldkamp i fjernsynet. Det er i hvert fald noget jeg ser frem til hver weekend, men det alt for tit at jeg bliver enormt skuffet over udfaldet af kampen. Det jeg snakker om, har intet at gøre med hvad spillerne på banen præsterer. Det er de enorme fejl, som fodbolddommere laver gang på gang. Fejlvurderer en bold, som er en halv meter inde over stregen, dømmer et straffespark, hvor angriber filmer sig til det. Det kan simpelthen ikke passe, at så betydningsfulde øjeblikke i kampene, bliver totalt fejlvurderet. Problemet er nemlig, at det er en vurdering. Hvorfor er det, at man ikke kan få challenges, som man har i amerikansk football? Stiller man det spørgsmål, får man typisk det svar: ”Ej der skal ikke være video på, så forsvinder det smukke ved fodbold” Gud fanden gør det ikke det! Det betyder bare at dommerne får det lettere, og vi får et mere reelt kampudfald. Udover at kampudfaldet bliver mere ”rigtigt”, så er det efterhånden også så mange millioner, ja næsten milliarder der er på spil i fodbold, så det er mig totalt uforståeligt, at nogen er imod replay vurderinger af betydningsfulde øjeblik!

praktikanter-Mathias

Praktikanten Karsten står der på hans fine skilt som så fint er hæftet fast på hans skjorte nede i Superbrugsen. De går så forbandede langsomt med at køre vare igennem og folk i køen begynder at få lange løg, der kan bruges til at samle støvet med. Karsten har siddet nede i Superbrugesen i 3 uger snart og han fatter stadig ikke noget af, at stregkoden på mælk stadig sidder på siden af den selvom han har kørt 50 liter mælk igennem bare i dag. Så råber man op til ham: ”kan du ikke åbne en kasse mere? Kan du ikke se at vi står i kø helt ned til øl og vand afdelingen. Hvorefter han så siger: Hvorfor det? Hvorefter jeg tænker: For helvede kan du ikke se vi står i kø helt ned til øl/vand!! Praktikanten Karsten skulle fadme have et skilt op, hvor der står 15 minutters kø herfra. Så kommer man ENDELIG op til kassen efter at have revet alt håret af sig selv og været ved at banke ham der står foran. Siger man til ham: jeg kunne godt tænke mig 20 La lange. Hvorefter han spørger:  Lange eller korte? Så begynder mit dårlige humør altså at løbe af med mig. Tak Karsten tak fordi du ødelægger resten af min eftermiddag.

Længe leve praktikanterne!           

Hvad har du på hjerte

De er mange mennesker, der har noget på hjerte, og som gerne vil "sætte problemer under debat", men hvad med jer? Har I noget at debattere? Og kan I egentlig debattere? Siden her er lavet, så I nu har mulighed forat vise, at I ikke er den 'generation uden holdninger', som I desværre ofte bliver beskyldt for, men at I også kan debattere, "så de' batter"